Petrea

Serien om den seje pige Petrea, der flytter med sin far ud for at arbejde i et omrejsende tivoli er egentlig et bestillingsarbejde. Forlaget Alinea ville gerne have noget underholdende og realistisk til selvlæsning til piger, der var 'lidt ligesom Emmy."  
Selvfølgelig kunne jeg ikke lave en kopi af Emmy, og i stedet forsøgte jeg at gå i en stik anden retning, men serien er stadig skrevet som en form for pigerealisme med glimt i øjet. 
Petrea altså på en måde er Emmys lillesøster, men hun lever en langt mindre beskyttet tilværelse end Emmy. Tonen og livet er ind i mellem barsk i Carlsens Tivoli, og Petrea er også selv en helt anden slags pige, end Emmy er. Petrea er handlekraftig. Hun blander sig og siger fra i meget højere grad, end Emmy gør. Emmy er mere end betragter. 

 
Petrea

Petrea

 

Petrea
Udgivet 2011 på Alinea. 76 sider

Petrea far er fraskilt biologilærer, og en dag får han nok af at bo på Nørrebro. Han vil sælge alle sine ting og i stedet tage arbejde som altmuligmand i et omrejsende tivoli. Petrea på 12 får valget mellem at tage med på landevejen eller at rejse op og bo hos sin ualmindeligt almindelige mor i Farum.
Det er et svært og urimeligt valg, når man som Petrea egentlig bare er supertilfreds med at bo midt i København og være venner med et rockband. 


 
Petrea 2  og skraldetøsen

Petrea 2  og skraldetøsen

 

Petrea og Skraldetøsen
Udgivet 2011 på Alina. 76 sider

Petrea og hendes far er nået frem til Carlsens Tivoli, hvor Preben har fået arbejde. Her går Petrea i begyndelsen rundt og laver ingenting, mens hun ser på de sære mennesker, der arbejder i tivoliet under mildest talt primitive forhold. 
Hun møder hurtigt pigen Lonnie, der er 14 år, helt alene, og som lever af at tømme skraldespande og gøre lokummer rene i tivoliet. De to piger bliver venner, og det går op for Petrea, at hun egentlig har levet et ret forkælet liv. Og så går jagten i gang for at give Lonnie en rimelig løn for hendes hårde arbejde. 


 
Petrea 3   –  Fyre og Friture

Petrea 3   –  Fyre og Friture

Petrea – Fyre og friture
Udgivet 2012 på Alinea. 76 sider

etrea og Lonnie er rykket op i tivoli-hierarkiet og arbejder nu på skift i tivoliets grillbod. I Esbjerg møder pigerne Mathias, der lige har fået kørekort, og som egentlig meget hellere vil have arbejde i tivoliet end gå på gymnasiet.
Mathias er lækker, og snart begynder han at flirte med Michelle, der også står i grillboden. Problemet er bare, at Michelle allerede har en kæreste, der arbejder i tivoliet, og snart står Petrea midt i et trekantsdrama, hun næsten ikke kan overskue. 

 
 
Petrea 4 - og kommuneheksen

Petrea 4 - og kommuneheksen

Petrea og kommuneheksen
Udgivet 2013 på Alinea. 76 sider

arlsens Tivoli har nået Svendborg, hvor der også er klovnefestival. Det optager Petreas far meget, og han går ligefrem i lære som klovn. Derfor må Petrea selv finde en løsning, da der pludselig dukker en meget flink, men også lidt for nærgående dame fra kommunen op. Hun er sådan en, der skal sørge for, at børn ikke arbejder for meget, og hvis hun opdager, hvor meget ansvar Petrea og Lonnie i virkeligheden har i tivoliet, bliver der helt sikkert sat en stopper for det. 

 
 
Petrea 5 - og jydemafiaen

Petrea 5 - og jydemafiaen

Petrea og jydemafiaen
Udgivet 2014 på Alinea. 76 sider

Ved en byfest i den lille by Frederiks i Jylland, bliver Carlsen afpresset af nogle lokale bøller. Hvis ikke han betaler beskyttelsespenge, kan 'der ske noget' med hans tivoli. Carlsen lader sig ikke true, og det ender med en ulykke i den store karrussel, 'Spinneren'. Petrea forsøger at finde ud af, hvem der står bag, og samtidig glæder hun og Lonnie sig helt vildt til den sidste dag i byen, hvor bandet 'Johnny and the Jetset' kommer og spiller. 

 
 
Petrea 6 - På stenbroen

Petrea 6 - På stenbroen

Petrea på stenbroen
Udgivet 2014 på Alinea. 76 sider

Det går op for Petrea, at alle andre har sommerferie, mens hun knokler i tivoliet. Hun rejser hjem til København og elsker at hænge ud med Ulken og de andre venner igen. 
Da Carlsens tivoli kommer til Bellahøj, glæder Petrea sig vildt til at hendes nye og gamle venner endelig skal møde hinanden, men de viser sig at være meget mere forskellige, end hun troede.